Stævner og Tilmelding for ungdom
Mange klubber afholder stævner for alle årgange. Stævnerne er typisk af 1 eller 2 dages varighed. Det er her børnene får lejlighed til at prøve kræfter med jævnaldrende spillere fra andre klubber.
De fleste stævner er pointgivende og man stiller op efter et klassesystem som beror på alder og spillerniveau. Klassifikationen er altså et udtryk for, hvor øvet man er til at spille og benævnes ved bogstaverne E, M, A, B, C og D, hvor D er begyndere.
I sæsonen 2013/2014 blev også holdturneringen pointgivende. Man kan optjene point til ungdomsklassifikationen via holdturneringen. De uger hvor der ligger holdturnering er der (stort set) ikke pointgivende stævner, så holdturneringen får stor betydning for mulighederne for at rykke en række op. Pointgrænserne i de forskellige rækker forhøjes af samme grund, så de spillere som ikke deltager i holdturneringen har færre weekender til at opnå flere point. Derfor bør alle klubbens spillere tilbydes at spille holdturnering.
Oprykning sker gennem pointsamling – afhængig af hvor langt spilleren er nået i det enkelte stævne, og opgøres ved hvert stævne efter et system, hvor arrangerende klub indberetter resultater til Badminton Danmark. Spillerne sparer således op til oprykning.
Første gang et barn tilmeldes et stævne, oprettes barnet på den officielle rangliste kaldet Ungdomsklassifikationen, her kan man til enhver tid se sin stilling og resultater fra de stævner man deltager i.
Stævner i andre klubber
Vi modtager løbende stævneinvitationer fra andre klubber, alle invitationer kan du dog selv fremsøges via Badmintonplayer, hvor DGI Badminton og Badminton Danmark (BD) samarbejder omkring sæsonplan og ungdomsranglisten. Link til stævne/sæsonplan.
Egne stævner i Hørning
I Hørning Badminton afholder vi i løbet af en sæson selv ca. et stævne pr. årgang. Invitationer til egne stævner udsendes på mail til alle spillerne.
Du finder mere information om egne stævner ved at klikke i hovedmenuen under Stævner.
Tilmelding hvordan ?
Tilmelding til stævner forgår på BadmintonPlayer
Da stævnetilmelding og tilhørende administration tidligere var en meget tidskrævende opgave, valgte vi også i Hørning Badminton at bruge dette system, således at du som spiller nu selv tilmelde dig og betale for stævner.
For dig som spiller betyder det, at du fremover selv skal sørge for:
- at oprette profil på badmintonplayer.dk og sammenknytte profil med din officelle spiller ID
- at tilmelde dig stævner direkte via BadmintonPlayer.
- at betale for tilmelding til stævner (tilmeldingen bliver først registreret når der er indbetalt)
- at modtage stævneprogram på e-mail
Klubben sørger for:
- at oprette officiel spiller ID, hvis et sådan ikke findes
- at betale spillerlicenser iht. Dansk Badminton Forbunds retningslinier for licenspligtige spillere
Hjælp til BadmintonPlayer
Er du første gangs bruger på
BadmintonPlayer skal du starte med at oprette en profil.
Det gør du ved at klikke på "Opret bruger" i øverste højre hjørne. Læs mere på BadmintonPlayer.
Har du spørgsmål til stævnetilmelding kan du kontakte en fra
ungdomsudvalget.