MINIton


- er badminton på en ny og sjov måde

FOR PIGER OG DRENGE DER ELSKER SPORT OG LEG!
FOR VOKSNE DER ELSKER AT LEGE MED DERES BØRN!

Hørning Badminton tilbyder MINIton for alle 2-7 årige børn, som gerne vil lege sig frem til at spille badminton.

• MINIton giver gode og sjove oplevelser
• MINIton er læring og træning gennem leg
• MINIton er både for børn OG forældre/bedsteforældre

I MINIton er det et krav, at hvert barn skal have en voksen med til træning. Det kan være en forældre eller bedsteforældre.
De voksne er aktive sammen med børnene og hjælper træneren med at igangsætte øvelserne på banerne.

Træning er en blanding af sjove lege og udfordrende øvelser, som lærer barnet de grundlæggende færdigheder i badminton. Vores udgangspunkt er, at vi skal have det sjovt sammen og at alle skal kunne være med.

Som voksen behøver du ingen badminton mæssige færdigheder — men du er uundværlig som hjælper for dit barn.
 

Praktisk information
 
Information om træningstider, træningsstart og kontingent findes under menuen Tilmelding > Holdtilmelding.

Der er som udgangspunkt ingen træning i skoleferier, og der kan forekomme andre aflysninger i løbet af sæsonen.
Tilmelding af barnet sker ligeledes under menuen Tilmelding > Holdtilmelding.

Du kan se hvordan du tilmelder dig ved at klikke under menuen Tilmelding > Hvordan gør jeg?

Har du spørgsmål til Miniton er du velkommen til at kontakte en fra ungdomsudvalget.