Arrangementer for ungdom
 
Sommercamp
 
Hørning Badminton har tidligere lavet en af landets bedste Sommercamps. I 2014 startede vi op igen, og det har været en stor succes. Vi tilbyder 5 dage med masser af badmintontræning med nogle af landets bedste trænere og selvfølgelig masser af hyggeligt og sjovt samvær med jævnaldrende badmintonspillere. Læs meget mere på Facebook gruppen.
 
 
Badmintonskole
 
Hørning Badminton har siden 1999 afholdt DBF badminton skole. Badminton skolen blev indført med hjælp fra DBF som et alternativ til de afholdte sommerlejre. Hvor de tidligere afholdte sommerlejre primært havde fokus mod allerede etablerede badmintonspillere, har DBF badminton skolerne et primært fokus mod at "rekruttere" nye børn og unge til et aktivt liv med fjer og ketcher Der afholdes badmintonskole hvert år i slutningen af skoleferien.
 
 
Badminton Camp
 
Badminton Camp er Hørning Badminton ungdomsafdelingens træningstur som går til Tarm Idrætscenter.
Der bliver massere af badmintontræning, men der er også tid til hygge og andre sjove aktiviteter og tur i centrets badeland.
 
 
Natbadminton
 
Hørning Badminton arrangerede Natbadminton. Det har været en stor succes, som gentages den kommende sæson. Vi hygger os og spiller badminton til den lyse morgen.
 
 
Juleturnering
 
Ungdomsafdelingen i Hørning Badminton afholder hvert år i december Familie-jule-badminton. Arrangementet er for ungdomsspillere og deres forældre.
Vi julehygger med pebernødder, gløgg/saftevand og æbleskiver og spiller selvfølgelig også badminton. Der laves en lille hyggelig pulje turnering, hvor der spilles alle mod alle. Der spilles på tid og der er små præmier.
Forældre har her chancen for at se og opleve, hvor sjovt det er at spille badminton. Der er ingen, der er for gode eller dårlige til at deltage, og man behøver heller ikke at kende reglerne for at deltage.
 
 
Klubmesterskab
 
Ungdomsafdelingen i Hørning Badminton afholder hvert år i april klubmesterskab med efterfølgende aftenarrangement. Arrangementet er kun for ungdomsspillere.

Da vi gerne vil se mange spillere til klubmesterskabet, opdeles hver årgang i 2 niveauer med henholdsvis øvede og let øvede. Der er også en række udelukkende for begyndere. Vi spiller i alle 5 kategorier: HS, DS, HD, DD og MD (herre- og damesingle, samt herre-, dame- og mixdouble).

Klubmesterskabet er også dagen hvor vores trænere, for hver årgang U9, U11, U13, U15-U19, kårer Årets Ungdomsspiller og måske Årets Talent.

Når kampene er spillet færdig i hallen inviterer ungdomsudvalget alle spillerne til lidt hyggeligt samvær, hvor der, for et mindre beløb, bliver serveret saftevand ad libitum og mad. Vi spiller banko, eller laver noget andet sjovt