Julebadminton
Tidspunkt
18.12.2019 kl. 16.00 - 18.12.2019 kl. 19.30
Sted
Hørning hallen
Beskrivelse
Så er det nu du skal tilmelde dig årets hyggeligste turnering - JuleBadminton.
JuleBadminton er for alle klubbens medlemmer - ungdom, senior og motionister.
Ungdomsspillerne deltager sammen med en voksen (forældre, bedsteforældre eller
voksne søskende). Senior og motionister deltager sammen med egne børn / børnebørn.

Hvis det ikke er muligt at finde en makker - kan der gives dispensation for andre sammensætninger - kontakt Stig Strømkjær ved spørgsmål. 

Alle tilmeldte par vil være inddelt i puljer, hvor der spilles alle mod alle. Der er præmier til alle puljevinderne. Der er ingen, der er for gode eller dårlige til at deltage, og de som ikke har en ketcher, kan låne af klubben. Det er heller ikke nødvendigt at kende reglerne.

Det koster 55 kr. pr. person at deltage. Prisen inkluderer gløgg m/ 3 æbleskiver til voksne og saft m/ 3 æbleskiver til børnene.

Ikke-spillende søskende/forældre/bedsteforældre mv. er selvfølgelig også velkommen.
De betaler ligeledes 55 kr. pr. person.

Tilmelding og betaling senest 10. december.

Hver spiller skal logge ind på hjemmesiden med egen profil, og tilmelde sig sammen med sin makker. Ikke-spillende deltagere tilføjes én af tilmeldingerne.
Hvis du har problemer med at være klar kl. 16, skriver du det ved tilmeldingen, så vi kan forsøge at tage hensyn til det i planlægningen.


Mange julehilsner fra
Hørning Badminton
Hørning Badminton