Holdturnering for ungdom

Det er vores mål at så mange ungdomsspillere som muligt, får mulighed for at deltage i holdturnering. Vi vurderer fra år til år om vi har nok U17 og U19 spillere (minimum 2 reserver) til at stille med hold i ungdomsholdturneringen. Trænerne vurderer, om det i stedet giver mening, i forhold til spillerstyrke, at tilmelde et ekstra senior turneringshold i DGIs holdturnering, så de ældste ungdomsspillere også får mulighed for at spille holdkampe.


Hvorfor spille holdturnering?
  • Holdturneringen er det, som gør, at badminton både er en individuel sport – og en holdsport
  • Holdsport er godt for sammenhold og kammeratskab
  • Holdkampe er billigt – sammenlignet med stævner
  • Holdkampe er faste tider – du ved ca., hvornår du kommer hjem
  • Spændende og jævnbyrdige holdkampe kan få hårene til at ”rejse sig”
  • Holdturneringen er pointgivende til Ungdomsklassifikationen (læs mere om pointgivning i holdkampe nedenfor)
 
 
Hvornår spilles holdturnering?
 
Omkring september måned vil holdturneringen for ungdom være planlagt, og selve turneringen starter for de fleste hold i uge 43. Hvert hold skal typisk spille 4–6 weekender på en sæson. Holdturnering afvikles som stævnerunder, dvs. at 3–6 hold mødes hos en af de deltagende klubber, og spiller flere holdkampe samme dag. Vinderen af hver pulje kvalificerer sig til "Danmarks Bedste Ungdomshold". I nogle rækker kan en 2. plads også give adgang til "Danmarks Bedste Ungdomshold" - også kaldet "Landsmesterskaberne for ungdom.

Holdturneringens kampplaner, resultater og stilling
 
 
Holdledere 2022/2023
 
Kommer senere


Holdlederens opgaver er
  • at sætte hold til hver kamp
  • at koordinere transport til udekampe
  • at skrive kampseddel til hver kamp

Værd at vide som holdleder
  • Spillerne/parrene skal opstilles i styrkeorden både i single og double. I Single er det den spiller med højeste placering på ranglisten der skal spille 1. single osv. Double par sammensættes frit, men det skal være det stærkest sammensatte par, der spiller 1. double.
  • Der må anvendes op til 6 spillere i hver holdkamp, hvor hver spiller må spille 1 single og/eller 1 double i hver holdkamp
  • Kampnumre, række og pulje findes ved at vælge de enkelte hold HER
  • Første– og andet hold er den rækkefølge, som de er nævnt i turneringsplanen. I stævnerunder er det vigtigt at vide, hvem der er nævnt først (ikke nødvendigvis hjemmeklub) og sidst i kampplanen
  • Ved uafgjort 3 – 3 spilles ”Golden set” (1 sæt) med en ny double konstellation. Vinderen af Golden set vinder kampen 4 - 3

Kontakt
Har du spørgsmål til holdturnering er du velkommen til at kontakte en fra ungdomsudvalget.